"i mit hjem er der højt til loftet, så der er plads til mig"

husregler

Ordet ”regel” kommer af det latinske ord for en målestav. En regel er en rettesnor, noget man nedfælder for at vide, hvordan man forholder sig i bestemte situationer, hvor der ellers kunne herske tvivl. Regler har en kedelig tendens til at virke udstødende, idet ikke alle trives indenfor reglers rammer.
 
eksempel
På Mette Marie havde vi engang en regel der dikterede, at man ikke måtte nyde alkohol i fællesstuerne; det var oprindelig beboerne selv, der havde udformet reglen. Enkelte af vores beboere drikker til daglig og har brug for at have en øl foran sig hele tiden, da det giver tryghed. Det vil sige, at de ikke magtede at opholde sig ret længe ad gangen i fællesstuerne og på den måde blev de udstødte af fællesskabet. Da alkohol ikke er et ulovligt rusmiddel, valgte vi derfor at afskaffe denne regel og dermed ”lovliggøre” at sidde med en øl eller lignende. Beboerne var til at begynde med utrygge ved dette, da de mente, at det ville skabe for meget uro i huset, når folk sad og berusede sig. Men det viste sig, at det ikke blev sådan.
Vi har lært, at regler kan være gode, men at vi skal begrænse os og kun bevare regler, der umiddelbart giver mening for alle. Vi har derfor kun ganske få regler på Mette Marie. De vigtigste er:
 
  • Der må ikke misbruges på fællesarealerne.
  • Vold er ikke tilladt og vil blive meldt til politiet.
  • Der skal være plads til alle - både beboere og medarbejdere.
  • Vi taler pænt til hinanden og vil hinanden det bedste.
Bofællesskabet mette marie
Hyltebjerg Allé 73-75
2720 Vanløse
genveje:
Kontakt Privatlivs- og cookie-deklaration
GDPR oplysningspligt
Log ind
links:

Selveje Danmark
Download et gratis program, der læser indholdet på hjemmesiden højt:
adgangforalle.dk
Bofællesskabet mette marie | Hyltebjerg Allé 73-75 | 2720 Vanløse | Tlf.: 38 76 13 75